Fra bænken til banen.

Jeg træner ikke August i det fodboldtekniske, men jeg træner hans evne til at kunne koncentrere sig
bedre og holde fokus. Vi træner også hans opfattelsesevne, som giver ham bedre forudsætninger for at
træffe gode beslutninger på fodboldbanen og hans evne til at holde højt tempo uden at miste
overblikket. Kompetencer man bruger som fodboldspiller.
Dette trænes ud fra det tyske træningskoncept Life Kinetik, som både er sjovt og udfordrende. Jeg har i
en periode på 3 måneder trænet August en gang om ugen.
Familien beskriver forløbet således:
August startede hos Gitte med det formål, at få et bedre overblik på fodboldbanen samt bedre
koncentrationsevne.
August spiller elite fodbold på Lysengs u17 divisionshold og har derfor kunnet se meningen i at træne
hans hjerne, så han blev en endnu bedre fodboldspiller.
I starten af sæsonen oplevede August at sidde over i mange kampe, men efterhånden blev han oftere
udtaget og fik mere spilletid. Hans træner har sagt, at han i starten af sæsonen ikke havde troet at
August ville få meget spille tid i det første 1/2 år, da konkurrencen var stor. Men træneren har set en
større og hurtigere forbedring i det som August skulle øve og arbejde på. Derudover har han i en kamp
udtalt: det virker som om han er bedre under pres ! Når August f.eks. modtager bolden på banen, så
har han nemmere ved at orientere sig om, hvor modstanderen er på banen og hvor han skal spille
bolden hen efter at have modtaget den. Han føler han har et bedre overblik på fodboldbanen og en
større ro. August oplever selv at han har fået en større koncentrationsevne både på fodboldbanen, men
også i skolen. Som bonus har August oplevet, at få bedre karakterer i skolen og generelt bare have en
anden ro.
Det har været et krævende forløb for August, hvor han har trænet hver dag og haft intens træning med
Gitte en gang om ugen.
Tine Hjort, mor til August.

Felt