HJERNETRÆNING ER OGSÅ FÆLLESSKAB

For personalet i Vejledning og Mestring i Odder kommune har hjernetræning været en del af programmet det seneste halve år. Motorisk læring, boostet arbejdsglæde og masser af grin er resultatet.

De har kastet små bløde bolde fra hånd til hånd, svinget en badmintonketcher med en klap for øjet og hoppet på streger efter bestemte systemer. Alt sammen for at træne hjernen, udfordre motorikken og i sidste ende blive bedre til at arbejde fokuseret uden at stresse. Medarbejderne fra Vejledning og Mestring, som er et tilbud til voksne borgere, der har brug for en social indsats for at kunne fungere i egen bolig i Odder Kommune, har de seneste 12 uger gennemgået et fælles hjernetræningsprogram med Life Kinetik træner Gitte Nygaard fra Malling. Bruger hoved og krop på en ny måde Og træningen har givet et stort udbytte, fortæller medarbejderne fra Vejledning og Mestring:

”Vi er blevet udfordret motorisk og blevet bevidste om, hvad hjernetræning kan gøre. Vi har oplevet at bruge krop og hoved på en helt ny måde og mentalt giver det ro og en groundethed som både giver bedre nattesøvn og holder stress fra døren. Vi har lært at sætte tempoet ned, så man selv kan følge med, for hovedet skal være med før kroppen kan handle,” siger de. Ud over det fysiske og mentale udbytte, har det haft betydning for medarbejderne, at de har gennemgået træningen sammen: ”Det har boostet arbejdsglæden, og det har været fedt at lave noget helt anderledes og nyt uden for arbejdspladsen. Og vi har virkelig fået grint sammen og set hinanden på slap line”. Træning for sportsudøvere Gitte Nygaard fra Malling er oprindelig uddannet pædagog og senere fitness-instruktør, men for fem år siden udvidede hun sine kompetencer med uddannelsen som Life Kinetiks-instruktør og valgte i 2021 at starte egen virksomhed med fokus på hjernetræning. ”Jeg laver åbne holdtræninger og virksomhedskurser som dette for Vejledning og Mestring. Men derudover træner jeg også enkeltpersoner – eksempelvis sportsudøvere, der har brug for de procents ekstra fokus, som en målrettet hjernetræning kan give, og desuden børn med forskellige udfordringer, som kan have gavn af at træne hjernen for at udnytte hjernes potentiale,” fortæller hun . ”De gavnlige effekter står nærmest i kø ved fokuseret hjernetræning, men man bliver blandt andet bedre til at arbejde fokuseret og fungere i en travl hverdag,” fortæller Gitte Nygaard.

Felt