Her kan hjernetræning komme ind i billedet og være med til at spille en afgørende faktor, for at kunne skille sig ud og opnå toppræstationer indenfor enhver sportsgren.
En af de mest afgørende fordele ved at træne hjernen er evnen til at træffe bedre og hurtigere beslutninger på banen eller i en konkurrence. Den enkelte sportsudøver står ofte overfor at skulle træffe en beslutning i løbet af et splitsekund og dette kan få afgørende betydning i både kamp eller konkurrence. Ved at træne hjernen til at tænke hurtigere og mere præcist, kan man forbedre evnen til at vælge den rigtige handling i enhver situation.
Evnen til at koncentrere sig og have et bedre overblik er også en vigtig faktor for at opnå succes i sportsverdenen. Via hjernetræning kan man forblive mere fokuseret og filtrere uvedkommende distraktioner fra, som gør det muligt at bibeholde den mentale skarphed og koncentration, som det kræver når man skal præstere på højeste niveau. Man bliver også bedre til at reagere effektivt på pludselige ændrede situationer og får en bedre forståelse for spillets dynamik, modstanders adfærd og de strategier, der er nødvendigefor at præstere optimalt.
Gennem kropsbaseret øvelser bliver ens motoriske færdigheder styrket, så man får en mere harmoniske koordinering af sine bevægelser. Alt sammen noget der kommer en til gavn, når man udøver sin sport.
Ud over disse afgørende fordele ved at træne sin hjerne, er det også værd at bemærke, at det kan bidrage til at reducere risikoen for skader og farlige situationer, da sportsudøvere der er mere beslutningsdygtige og opmærksomme kan fornemme og forudse hvad der sker.
I dagens sportsverden handler succes ikke kun om fysisk dominans, men i høj grad også om mental styrke. Så gennem træning af hjernen kan sportsudøvere træffe bedre beslutninger, øge deres koncentrationsevne, få bedre overblik og styrke motoriske færdigheder, hvilket fører til bedre præstation. Så træning handler ikke kun om kroppen, men i høj grad også hjernen for at udnytte ens fulde potentiale.